UK version - Bog: Læs med Ridder Smith - Døden nær på TV - Galleri - Video - Omtale - Links

Ridder Smith af In Genio et Armis

Få besøg af en ægte Ridder fra middelalderen til børnefødselsdagen eller til festen.
Ridder Smith fra foreningen ”In Genio et Armis” er en ægte fuldkontakt Ridder, som man bl.a. også kan møde på middelalder markeder rundt omkring i Danmark. I Ridder Smiths lejr er publikum altid velkomne til en snak og se/prøve udstyr.(Se mere på Facebook) Ridder Smith har også sværd til brug for børn,
så man kan prøve at fægte med en Ridder som har ca. 40 kg ægte rustning på.

Til børnefødselsdage kæmper alle børn mod Ridderen. Der fortælles dog først om Riddernes spændende og farlige færden. Om våben, våbenbrug og panser etc. Man hører også lidt om hvad det vil sige at udkæmpe fuldkontakt tvekamp, samt hvordan man laver stunt kampe. Der fortælles om respekt, høflighed og disciplin fra menig bonde til adelsmand. Børnene får fra starten besked om, at det er Ridder Smith som bestemmer og at de nu er en del af hans hær/følge. Bestemt, sjovt og kærligt råbes kommandoer så man i nabo byen kan høre det. Nu kan forældrene bare læne sig tilbage og nyde synet af en flok unger som bliver kørt dejligt trætte på en sjov og aktiv måde.

Alle børn får lov til at prøve tvekamp med Ridder Smith. De får lov til at gå til angreb med deres våben, ingen grund til bekymring da Ridderens udstyr er bygget til at modstå hårde slag med jernvåben. Efter tvekamp dannes to grupper. Der laves nu linjekamp og dueller. Og bare rolig Ridder Smith deltager også på holdene, og som man kan se på billederne, så er der fuld knald på med råben og teatralsk kamp og sjove stunts.

Det er en fordel, hvis alle børnene på forhånd er udstyret med rollespiller våben (gerne hjemmelavede. Kan laves billigt). Det er nemlig ikke altid børn kan lide at låne deres egne sværd til de andre børn. Desuden er det også sjovere at lave et stort slag, når alle har våben.(Gummisværd, gummiøkser eller lignende)
Til sidst kan børnene få lov til at prøve Ridderens udstyr og se nærmere på det, så de kan mærke på egen krop, hvad det vil sige at have så meget panser på..

Et børnefødselsdags arrangement varer normalt ca. 2 ½ time. Kan desværre ikke gøres kortere. Hvis der er over 15 børn som skal kæmpe etc. så må man regne med et arrangement på ca. 3-3½ time.
Kontakt mig venligst for pris, da det afhænger af lokation etc


Evt tilvalg:
Autograf fotos-pris pr.stk. 10kr
Autograferne skrives evt til sidst i arrangementet, som et lille minde fra en god dag.

(Bemærk at billedet ovenfor er i ringe kvalitet af hensyn til kopiering fra nettet.
De fysiske billeder står selvfølgelig skarpt)

Det er meget vigtigt at I husker drikkevarer til Ridder Smith, da det er meget fysisk hårdt/varmt at være aktiv i mange timer iført tyk/tung kampudrustning. Man sveder meget og dehydrerer hurtigt. Ofte optræder man direkte i bagende sol, hvilket kan blive livstruende hvis væsken mangler.

In Genio et Armis og Ridder Smith kan også bookes med sin lejr. Et fremragende indslag til en tema fest.
Tag venligst kontakt for special priser.

Ridder Smith har base i København, men kan blive booked til hele Danmark.
Det er ikke dyrt, så der er ingen grund til at tøve...gå ikke glip af en uforglemmelig dag.

Ridder Smith af "In Genio et Armis"
Mobil: 20 95 10 94
riddersmith@hotmail.com
Husk også at blive venner med Ridder Smith på Facebook, og følg med i diverse tiltag, markeder etc.
Tryk her for at komme til Ridder Smith på Facebook